Undervisningsplaner, del- og slutmål

Skolens menneske- og samfundssyn, samt helhedssynet på undervisning og læring og vores tanker om børnene som hele mennesker i en ikke-fagdelt verden, går hånd i hånd med vores faglige mål og overvejelser. Imidlertid strider vores børne- og læringssyn mod kravet om fastsættelse af delmål på bestemte klassetrin og i bestemte fag. Vores delmål er derfor at betragte som ideelle gennemsnit for de enkelte fag. 
Slutmålet er det samme som folkeskolens. Vores elever går til samme prøve efter 9. klasse.

En stor del af den viden og erfaring, børnene tilegner sig i løbet af deres skolegang, vil ikke være knyttet til ét bestemt fag eller ét bestemt klassetrin, da meget af vores arbejde foregår på tværs af alder og fag. Fag kan opleves både som fag på skemaet og indgå som del af en helhed i projektorienteret undervisning, f.eks i emneforløb, i storylineforløb og i værkstedsundervisning. 
En række arbejdsformer og læringsområder er gennemgående i alt vores arbejde hele skoleforløbet igennem, hvad enten det foregår på et værksted, i gruppen eller i fritidsordningen Hygge. Vores elever dyrker både det selvstændige arbejde og samarbejdet, de er medbestemmende og medansvarlige og deltager hver dag i skolens demokratiske sammenhænge.
Denne pædagogiske grundholdning er basis for den enkelte elevs alsidige personlige udvikling - åndeligt, intellektuelt, musisk, fysisk og socialt.

Dette er vigtigt at have for øje, når man læser fagbeskrivelserne for de enkelte fag med delmål og slutmål. Undervisningsplanerne giver et indtryk af, hvordan disse mål i mere konkret form kommer til udtryk i den daglige undervisning.

Her er en samlet oversigt over, hvorledes de enkelte fag er placeret på forskellige klassetrin.