Biologi 7.-9. kl.
Generelt om faget
Udover at gøre eleverne egnede til at bestå folkeskolens afsluttende prøve, lægges der vægt på at gøre biologi vedrørende i forhold til dagligdagen og samfundet.
Det er vigtigt at eleverne stiller spørgsmål til naturen omkring dem og til hvordan den hænger sammen, dels i en dialog på klasseplan, og dels ved undersøgelser via forsøg, således at man i sin dagligdag kan gøre brug af sin viden og kundskaber.
Hvordan faget varetages på Trekronergade Freinetskole
I 7. klasse indgår biologi i elvernes arbejdstid. I 8. og 9. klasse indgår biologi i faget Science, der angriber forskellige emner tværfagligt sammen med fysik/kemi og geografi. Eleverne har Science i seks ugentlige lektioner. En del af tiden er decideret tværfaglig, og på andre tider behandler vi emnet med det enkeltes fags briller på.
Vi arbejder med udgangspunkt i forskellige tværfaglige emner, og bruger bl.a. bøgerne Bios samt de tilhørende kopisider. Diskussioner på klassen er i et fag som biologi uundgåeligt, og derfor en del af alle undervisningssituationer.
Desuden er vi ude af huset 1-2 gange årligt i biologirelaterede sammenhænge og tilbringer fire dage årligt under åben himmel på lejrtur, hvor praktisk anvendelse af biologien naturligt forekommer.
Del- og slutmål
Trekronergade Freinetskole lever op til folkeskolens Fælles Mål for faget og vægter at biologi relateres til hverdagen og samfundet ved at gøre rede for, diskutere og tage stilling til f.eks. miljø, samfund og ressourcer, etiske værdier, sundhed og motion samt økologi.
Evaluering
Evalueringen foregår mundtligt eller skriftligt og oftes som afslutning på et emne. Eleverne skal reflektere over det de har lært, samt give udtryk for deres oplevelse af forløbet. Det giver samtidig læreren en pejling om undervisningen er lykkedes, og/eller hvordan det næste forløb kan korrigeres.