Fakta for nye forældre

Skolen i tal

Elevtal: 210 (5. september 2022)

Klassetrin: 0.-9.kl.

Klassekvotient: 21-22

Antal ansatte: 27 lærere og pædagoger, en sekretær. 1 rengøringsass. og to pedeller

Kroner og ører

Skolepenge : 

Skoleåret 2022-2023: 

2180 kr./mdr inkl. alle materialer, fritidsordning (åben for alle), årlig lejrtur på alle klassetrin, årlig rejse og musikfestival (7.-9.kl.), div. ture og klassefester.

Der gives søskendereduktion, hvis en familie har min. 3 børn på skolen samtidigt.

Betaling : Foregår via PBS

Friplads : Forældre kan søge tilskud til skolepengene. Ansøgningsskema kan fås på skolens kontor. 

 

Hvor går de hen?

Vi tilbyder Folkeskolens Afgangsprøve ved afslutningen af 9.kl., hvorefter vi siger et følelsesladet og festligt farvel sidste skoledag.
En stor del af vores 9.klasses-elever fortsætter direkte på ungdomsuddannelserne, som STX, HTX, EUX o.lign. Mange vælger dog et år på efterskole, før de går igang med ungdomsuddannelsen. 
Stort set alle elever fra skolen gennemfører en videregående uddannelse.
Se Undervisningsministeriets hjemmeside for oplysninger om karaktergennemsnit og overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne.

 

 

Hvor kommer de fra ?

Siden starten af 80´erne har skolen ligget placeret i et hyggeligt villakvarter, midt mellem Toftegårds Plads og Ny Ellebjerg Station. Vi er i høj grad en lokal skole med mange elever fra "forfatterkvarteret" og området omkring Toftegårds Plads og Valby Station - dermed er flere sociale lag også repræsenteret i forældregruppen.
En stor del af vores elever kommer fra de omkringliggende kvarterer: Sydhavnen med haveforeningerne ved Valbyparken, Vesterbro, Frederiksberg, Valby, Vigerslev og Hvidovre - og så har vi en mindre gruppe elever, som har en længere skolevej.