Evaluering af rytmik 0.-2.kl.

Periode : August 2014 - juni 2015

I 2014/2015 har alle elever i 0.-2. klasse deltaget i to rytmikforløb.

Stjernerne har modtaget rytmikundervisning hele året. Undervisningen er foregået 2 gange ugentligt med 1/2 klasse ad gangen.

1' ere og 2' ere i de tre grundskolegrupper, har modtaget forløb med tilsvarende fagligt indhold, 2 kvartaler hver.

Derudover har 1.-3. klasse kunnet vælge frivillig rytmik, rettet mod sommerkoncerten.

Stjernerne har gennem året arbejdet med sanglege, bevægelseslege, massagehistorier og skrivedans. Det er rammelege, imitationslege, improvisationslege og samarbejdslege. Arbejdet med sange, rytmer og lyde, rim & remser og simpelt sammenspil, har spillet en stor rolle i det sociale arbejde med gruppen, og har emnemæssigt og fagligt været tilpasset gruppens behov og interesser henover året.

1'ere og 2' ere: Hver grundskolegruppe er blevet undervist ad 2 omgange i en periode på 8-11 uger. Overskriften for første rytmikperiode, var i år at arbejde med toner og sang. De har solmiseret sig gennem nodenavne, deres farver og håndtegn med mange indgangsvinkler (som sanglege, levende vendespil, rumlig-orienteringslege, hinkebaner, boldspil, farvelægning og tegning, sang efter håndtegn, spil efter farvesymboler, skrive kendte melodier ned med farvesymboler, lave egne melodier ud fra fast rytmemønster, tostemmig sang med overstemme og kanons. Genremæssigt er der blevet sunget gl. børnesange, rim & remser, viser, rock og pop og sprogligt både dansk, engelsk og svensk.

I anden rytmikperiode har sammenspil været overskriften, og alle 3 hold har akkompagneret til fælles morgensang med grundskolen. Herudover har de hver gang leget forskellige musikalske rammelege med forskelligt fagligt/ socialt fokus.

Frivillig rytmik: akustisk sammenspil rettet mod sommerfestens koncert. Her arbejdede vi med 2 forskellige numre, som de optrådte med.

Et undervisningseksempel fra rytmik-sammenspil: 
Vi arbejder med bossa’en “Skal vi ikke være venner”, som er en sang hele skolen har lært nogle år før, i forbindelse med en emneuge. Vi synger de rytmiske ostinater igennem i rundkreds med kropslig aktivitet, og sætter remser på. Der er lige indkøbt dejlige, nye stavspil, og børnene vælger sig på stav-instrumenter. De øver deres ostinater i grupper, som er tilpasset deres niveau - først med højlydt remse til, så sagt indenad. Nogle spiller efter en nedskrevet node, andre efter et rytmeskema, og nogle holder sig til remsen. Efter nogle ganges sammenspil, mødes vi med et andet grundskole-rytmikhold, som har arbejdet med samme sang med andre ostinater. Vi sætter alt sammen og akkompagnerer til fællessang for skolen.

 

Evaluering af musik (3.-9.kl.)

Periode: August 2014 - juni 2015

I skoleåret 2014/2015 har alle elever i 3.-6. klasse deltaget i følgende to obligatoriske musikforløb:

Aktiv lytning

Vi har lyttet til Gnomen fra Modest Mussorgskys Udstillingsbilleder. I løbet af gentagne gennemlytninger, foretog vi en formdeling/strukturering af satsen. Vi analyserede de enkelte formdeles struktur og skrev det ned på grafisk partitur. Samtidig beskrev vi stemningen med billeder, farver, former, følelser mm.

Herefter deltes eleverne i mindre grupper, der hver fik tildelt et instrumentarium. Hvert lille ensemble lavede så med grundlag i analysen af Gnomen sin egen komposition. I slutningen af processen lyttede vi igen på Mussorgskys sats og talte om ligheder og forskelle mellem den og elevernes egne kompositioner. 

Eleverne på 5. og 6. klassetrin øvede sig desuden i at høre forskel på træ- og messingblæsere, og de fik forklaret den grundlæggende forskel på de tre forskellige mundstykker.

Læringsmål: Musikalsk og kompositorisk form, de enkelte elementer vs. helheden, forståelse for affektskabende elementer i musik, samarbejde omkring komposition, forståelse for hvad de hører når de lytter.

Kor

Med udgangspunkt i solfege arbejdede vi med simpel nodelæsning og bladsang. Solmisationens håndbevægelser fremmer en kropskinæstetisk forståelse af tonerne og hjælper det enkelte barn til at ramme rent, når det synger. Vi sang fortrinsvis tostemmige satser af popsange (f.eks. Love Me Do, Surfing USA, Twist and Shout). Vi startede hver time med en grundig opvarmning, hvor vi kom igennem hele stemmens register. Derefter beskæftigede vi os i tilfældig rækkefølge med: forskellige bladsangslege, øvelser i at følge andres do-re-mi-anvisninger, rundesang hvor man synger en tone ad gangen mm.

At blive en sikker sanger kræver megen gentagelse. Derfor brugte vi det meste af tiden på at øve os på sangene.

Læringsmål: Kropslig fornemmelse af det man synger, oplevelsen af at være en lille del af en helhed, at få en bedre/anden fornemmelse af sin stemme, få øvet sig i at ramme tonerne, forståelse for nodesystemets skalaer, at turde at gøre sig umage med at synge.

Følgende værksteder blev udbudt:

Sangskrivning (udbudt til 3.-6. klasse)

Dette værksted har været meget frit med stor mulighed for at gribe opgaven forskelligt an for den enkelte elev. Der er fortrinsvis blevet arbejdet på iPads med app’en Garageband. Her har eleven uden de store instrumentale færdigheder mulighed for at sætte akkorder sammen og indspille sangstemme samt arrangere resten af sit orkester.

Vi har fortrinsvis arbejdet med sange med to formdele (vers og omkvæd), men en del har grebet kompositionen anderledes an. Der er blevet skrevet instrumentale ting med en form, der vokser (a al Ravels Bolero) og lounge/chill-out med elektroniske instrumenter.

Mht. teksterne har vi arbejdet med en tredelt brainstormproces: 

- Brainstorm over emner - hvor vi finder noget at skrive om. 

- Brainstorm over ord vi associerer med emnet. 

- Brainstorm over ord der rimer på disse ord. 

Ud fra alle de ord stykker vi så en historie sammen. Herefter skal den "bare" skrives ned på rim.

Læringsmål: At udvikle sin evne til kreativ skaben, at turde udtrykke sig, at forstå musikalsk form og arrangement, forståelse for en teksts rim og metrik

Sammenspil - opdelt i forskellige aldersgrupper (udbudt til 3.-9. klasse)

Grundlæggende har vi på disse værksteder arbejdet på en og samme måde. Vi har valgt populære numre ud fra elevernes egne ønsker. Dette er sket dels for at stimulere elevernes engagement, dels fordi at de således har en velkendt reference at sammenligne deres egen version af nummeret med. De fleste værksteder er endt med, at vi har spillet nummeret for elevernes kammerater. Nogle numre spillede vi igen til skolens sommerafslutning. 7., 8. og 9. klasse spillede en halv times koncert til Lilleskolernes musik- og teaterfestival.

Læringsmål: Forstå forskellen på genrer, introducere den uøvede elev for forskellige instrumenter, give den øvede elev sammenspilsmuligheder og mulighed for videreudvikling, opleve sin egen rolle i forhold til hele bandets, performe foran et publikum.

Kommunikation - dansk, historie, musik og drama

Periode: 2 uger - marts 2013

Beskrivelse:
Vi havde på lærernes sommeruge valgt at dele grundskolen op i to grupper: 4-6' erne skulle lave teater. Stjernerne-3'erne skulle lave noget andet, men som også relaterede sig til teatertemaet. Alle arbejdede under overskriften "Skoletid".

Inden emneugerne startede, blev vi enige om at 3'erne selv kunne bestemme om de ville være med på teater eller med de mindste. De fleste valgte teateret.

Emneugerne forløb over 2 uger (uge 10 og 11)


Teaterstykket  ”En herlig tid” (4.-6.kl.):

Stykket hed ”En herlig tid” og handlede om voksne, der mødes til jubilæum på skolen og ser tilbage på deres skoletid. Børnene havde selv været med i hele processen. Siden jul havde der været forskellige værksteder: ”teater-skriv”, ”stage fight”, ”drama”, ”skriv sange” osv. I selve emneugerne samledes alle kræfter sig og stablede en forestilling på benene, med skuespillere, sange, drama, lys, lyd og orkester.

Målet med emneugerne var at skabe en teaterforestilling helt fra bunden. At integrere børnene på tværs af grupper og årgange. Skabe indsigt i en proces hvor mange aktører og led er afhængige hinanden. At skabe noget sammen som en gruppe, hvor der er plads til alle. At stå med et færdigt produkt som kan vises frem.

Tværfaglighed: musik, dansk, bevægelse, drama, trivsel, formning, håndarbejde.

 

”Ole Bole Anderledes Skole” (1.-3.kl.):

Formål : 
Børnene skulle indleve sig i ”hvordan det er at være barn - og gå i skole” i en anden kontekst end deres egen. Enten historisk, kulturelt eller ud fra andre forudsætninger end deres egne.
Målet med emneugerne var integration på tværs af grupper og årgange. Tværfaglighed og viden om andre måder at være barn på. Forskellige måder at gå i skole på. Dokumentation fra værkstederne.

Struktur:
Børnene var delt op i 3 grupper på tværs af grundskolegrupperne. Hver gruppe havde tilknyttet en lærer. Hver dag besøgte grupperne på skift et nyt værksted.

Her er en beskrivelse af værkstederne:

Besøg i skoletjeneste på Nationalmuseet: ”Børn i arbejde og leg”: 
Rundvisning og undervisning: Hvordan var det at være barn i 1800 tallet? Hvordan gik de i skole? Hvordan arbejdede de i marken eller derhjemme? Pigernes leg skulle vænne dem til rollen som mor og husmor. Drengenes leg var med værktøj eller dyr af træ / sten så de kunne øve sig i håndværk eller landbrug. Børnene skrev med kridt på tavler og lærte udenad.

Fag: dansk, historie.

Arbejderbarn i 1930'erne:
Forskellige små film fra/om hvordan børn gik i skole i 1930'erne. Snak om hvilke ting der optog børn og samfundet i 1930'erne.

Forhindringsbane i gården: Piger og drenge havde forskellige pligter/arbejdsopgaver de skulle varetage. Pigerne skulle vaske tøj, skrælle kartofler, passe små søskende, hente koks. Drengene skulle bringe varer ud, feje, være avisdrenge.
Til sidst legede vi at vi var i skole, og prøvede at skrive med blæk.Om eftermiddagen lavede vi vores eget legetøj: træbiler, sokkebamser og udklædningsdukker.

Fag: historie, bevægelse, dansk, træ og håndarbejde.

Udeskole på Vestre Kirkegård: En anderledes skoledag

Formiddagen foregik på Vestre Kirkegård: Snak om hvordan man opfører sig på en kirkegård, hvilken funktion kirkegården har og hvilke historier der gemmer sig. Delt op i grupper skulle eleverne undersøge gravstenene i området ved de muslimske og tyske grave (kort over kirkegården. Årstal, inskriptioner og tegn på gravstenene. Spørgsmål i grupper om liv og død. Om eftermiddagen blev der lavet pandekager over bål i Kaningården. Forskellige bedsteforældre var gæstelærere og fortalte om deres skolegang i gamle dage.
Fag: dansk, religion, filosofi, historie, matematik.

Handicapskole:
Hvordan er det at gå i skole, hvis man har et handicap, og mangler noget af det man normalt bruger til at navigere med. Forskellige samarbejdsøvelser hvor forskellige sanser var udelukket. Feks. flere børn skulle samarbejde om at skrive noget fra tavlen på et stykke papir. Men én havde ørepropper i ørerne, én havde bind for øjnene, én var stum. ”Kørestolsræs” og ”Blindebold” om eftermiddagen.

Fag: bevægelse, dansk

Fremtidens skole:
Hvordan mon det er at være skolebarn i 2025? Eleverne skulle arbejde på computer hele dagen. To og to arbejdede de med forskellige fag og opgaver.
Dansk: skriv en fantasihistorie ”Min første charterrejse til Mars”.
Geografi: find forskellige bygninger/landskaber på Google Earth.
Natur/teknik: find viden om et truet dyr, beskriv dyret.
Engelsk: skriv til 20 på engelsk, fortæl om jer selv.
Matematik: byg et hus, samt forskellige opgaver.
Billedkunst: skab et billede på computeren.

Fag: Dansk, engelsk, matematik, geografi, natur/teknik, billedkunst.

Skolebarn i Afrika:
Børnene ”rejste” til Afrika, og forestillede sig at være et skolebarn i Ghana. De prøvede skoleuniformer, hentede vand i store vanddunke, havde udenadslære under palmetræerne, og fejede kolorte op inden undervisningen.

Fag: geografi, samfundsfag.


Evaluering:

Det var 2 gode emneuger. Det virkede godt at dele børnene op, så de ”store” og ”små” arbejdede med hver sit. Alle børn var glade og engagerede, og der var god integration på tværs af grupperne, både for store og små.

Strukturen for de små virkede godt med turnus på værksteder, og en fast voksen der fulgtes med gruppen. Dog er 2 uger lang tid for de små. Godt at anden uge blev i ”light”-form, med mere plads til at gå tilbage til sin faste gruppe. Generelt syntes de små det var spændende og sugede viden til sig.

Teaterbørnene følte virkelig at de ”ejede” deres teater. Stor indsigt i alle led i en teaterforestilling, som blev fantastisk flot - børnene udviste stor disciplin og arbejdsglæde under hele processen.

Godt at 3'erne selv kunne vælge om de ville lave teater med de store eller være med de små. Der var mange børn på teater, så der kunne godt bruges en ekstra voksen. Vi må se på muligheden for at betale os til ekstra hænder. Det er også svært at være lærer på halv tid når man laver teater. Vi må have opmærksomhed på lærernes skema.

Vi skal fremover prøve at planlægge emneugerne, så musiktimer ikke er bundet i Vandgruppen i perioden. Det ville være sejt hvis emneugerne kunne arbejde sammen med Vandgruppen. Feks i Avisugen.

Det er vigtigt at vi laver en vidensbank, hvor vi beskriver værkstederne i emneugen, som vi kan bruge en anden gang. Det er dog svært at beskrive teateret i en vidensbank, da det er en proces mere end et værksted.

Vi skal være obs på opstartsfasen. Der var usikkerhed/uklarhed på hvad der skulle ske for de små.  Allerede på sommerugen skal vi vælge emne/sætte hoveder på. Så vi alle ved hvor vi skal være. Der skal være et udvalg for både ”store” og ”små”.

 

Opfølningsplan:

Næste gang vi planlægger emneuge skal vi være mere konkrete i planlægningen allerede fra start.
Vi skal lave en vidensbank af emneuge beskrivelser, så vi ikke nødvendigvis skal opfinde den dybe tallerken forfra hver gang.

Kunst og religion

Periode : August-oktober 2013-2014.

Formålet med værkstedet:
Ud fra skolens årstema ”Kommunikation og demokrati” ønskede jeg at lave et værksted  om kommunikation i billedsprog. Vi skulle være detektiver, på hvordan forskellige religioner bruger kunst til at kommunikere deres budskab. 1.- 3. klassetrin.

Beskrivelse:
Jeg havde planlagt at vi skulle undersøge fire forskellige religioner, som hver fyldte mindst to værkstedsgange.

Først fortalte jeg lidt om  grundværdierne i religionen, samt hvilken form for kunst religionen bruger for at understrege budskabet. Jeg havde valgt et billed for hver religion, hvorefter vi selv prøvede at lave billeder med samme virkning. 

Religionerne/billederne havde jeg dels valgt ud fra at de skulle være forskellige værdier/udtryk (så vi kunne sammenligne og finde forskelligheder), dels ud fra at nogle af religionerne/billederne var velkendte og nogle helt anderledes.

Kristendom – Guld ikoner af Jomfru Maria og Jesusbarnet

Islam – Med grafik trykketeknik lavede vi billeder der lignede kakler. Vi lavede kalligrafi-billeder.

Hinduisme – Vi lavede Rangoli-mønstre af pastelkridt, farvet sand og forskellige materialer.

Indianer – Totempæle af genbrugsmaterialer. Ørnefjer- hovedbeklædning af karton. 

Evaluering:
Det var et lille værksted med kun 9 børn. Derfor blev tiden god og effektiv, det var nemt at komme rundt om alle børn. Det blev et rigtig hyggeligt værksted hvor vi arbejdede, hyggede og snakke om religionen imens. Alle virkede ivrige og interesseret. Børnene var virkelig gode til at opfange viden om de forskellige religioner og deres billedmæssige udtryk. I slutningen af forløbet kunne de, ud fra deres alder, endda sammenligne og perspektivere. De kunne forholde sig kritisk og selv vurdere hvilken religion der tiltalte dem mest.

Tiden var lige knap nok til at komme rundt om fire religioners billedsprog. Derfor blev det kun  overfladisk. Omvendt var det et godt antal for at forstå forskellene og vække nysgerrigheden.

Opfølgning:
Et lignende værksted er bestemt en mulighed en anden gang. Næste gang skal der reklameres lidt mere, så flere melder sig på. 
Det vil være ønskeligt med mulighed for besøg i helligdomme og møde med andre kulturer i forbindelse med et lignende værksted.

Vi har efterfølgende forlænget værkstedsperioderne, så timetallet til lignende undervisningsforløb er blevet forøget.