Evaluering af naturfag

Årstemaet ”Jules Verne” 2015/16 - tværfagligt tema med bl.a. natur/teknik

Image-Une-Jules.jpg

Evalueringen er foretaget på lærernes skemaweekend i marts, hvor vi har evalueret ud fra 4 spørgsmål:

1)Hvordan har vi arbejdet med årstemaet i fagene? Er vi nået de mål, vi har sat os i grupperne?

2) Struktur og ramme

3) Udviklingspunkter

4) Samlet konklusion af årstemaet 2015/16

 

1) Hvordan har vi arbejdet med årstemaet i fagene?

-Har vi nået de mål, vi har sat os i grupperne?

Ild:

Dansk: Læst en valgfri bog af Jules Verne, faglig læsning om århundredskiftet, særligt om industrialisering og urbanisering, samfundsfag, sci-fi-kongeørn, billedkunstforløb om impressionisme/Monet og ture ud af huset.

Naturfaglighed: Ellehammer og flyvningens historie. Opfindelser på Jules Vernes tid - “følg en opfindelse fra århundredskiftet til nutiden”. Opfindelser i fremtiden - deltagelse i konkurrencen “Min vildeste ide”. Læringsspil, der handlede om at opfinde. Matematikfortællinger om kendte matematikere.

Historie: Arbejderliv omkring århundredskiftet - urbanisering, industrialisering, boliger, byens udvikling.

Mål: At lade børnene fordybe sig i en spændende periode, som vi ønskede at anskue fra flere faglige vinkler. At eksperimentere med forskellige læringsstile. At skabe sammenhæng mellem fagene. Vi mener, at vi i høj grad har nået vores mål, især mht at skabe sammenhæng og fordybelse.

 

Luft:

Dansk: Sci-fi kongeørn.

Naturfaglighed: Innovation, Opfindelser og Sci-fi som fokus.

Andet: Fredagsforedrag, hvor børnene fortalte, hvor de har været i verden. Ture ud af huset.

Vi nåede vores mål, da vi havde valgt at skrue ned for hvor meget det skulle fylde.

 

Jord:

Dansk:  oplæg omJules Verne, Læst Jules Verne romaner i læsegrupper, sci-fi kongeørn, Ture ud af huset.

Naturfagligt: Fremlæggelser om Dampmaskinen og andre maskiner, Energi, Ubåde, Fly, Robotter, Rummet

Historie: Valby industrikvarter – byvandring med opgaver løst i grupper. Fremlæggelse om Titanic, Personen Jules Verne, Frankrig, Fremtiden

Billedkunst: Tur og omvisning på Glyptoteket – viden om salonkunst,  impressionismen og malere fra tiden. Fremlæggelse om Impressionisme

Mål: Vi nåede vores mål, men mangler at udgive kongeørn.

 

Stjernerne:

Dansk: Genfortalte nogle af Jules Vernes historier,

Naturfaglighed: Opfindelser: Hvilke har I derhjemme, som I ikke kan undvære. Hvordan opfandt man så de ting? Tog udgangspunkt i deres hverdag.

Mål: Vi nåede vores mål.

 

Vand:

Dansk: Det moderne gennembrud som tema. Læse, se film. Tintin, noveller. Knud Rasmussens rejsedagbog, Sci-fi roulette.

Undervisningsmateriale til grundskolen.

Engelsk: inventions – fra gamle til nye. Jules Verne og sci-fi.

Andet: værksted, hvor vi skrev manuskriptet ud fra romanen ”Jorden rundt i 80 dage”.

Matematik: opdagelsesrejsende – udforskning af jorden. At lave Storm P opfindelser, Rummet. Bruge den naturfaglige viden til at pille Jules Vernes fantasier fra hinanden, f.eks. idéen om at man kan skyde en kugle til månen med krudt!

Mål: Vi nåede ikke vores mål, da årstemaet godt kunne have fyldt mere i fagene.

 

Konklusion:

Det er tydeligt vi i grupperne har arbejdet meget forskelligt med årstemaet.

Nogle grupper udtrykker, at de har ladet det fylde meget over hele skoleåret og at det har været forfriskende måde at anskue fagene på.

Andre grupper har kun været med de fælles temadage og har dermed følelsen af at idéen med at gøre årstemaet synligt i løbet af året bl.a. udsmykning af skolen blev ikke fulgt til dørs.

Det obligatoriske indhold har været for løst formuleret og dermed har nogle grupper manglet faglige retningslinjer.

Nogle grupper har nået deres mål for deres arbejde med årstemaet.

Nogle har delvist nået de mål vi satte for arbejdet i grupperne, med årstemaet.

 

Værksteder i årstemaet:

 

Eksempler på værkstedstilbud:

Bevægelse: Nord-Syd-Øst-Vest-fantasirejser på Yogahold.

Billedkunst: Innovation, Opfindelser og Sci-fi, mosaik over Monet i keramik

Musik: Aktiv værklytning – Bernhard Hermans soundtrack til ”Rejsen til jordens indre”

Lyt til værket og prøv at efterligne det. Stemningen i sci-fi-musik.

 

Konklusion på værkstedsundervisningen:

Der har ikke været udbudt nok forskellige værksteder, hvor årstemaet har været repræsenteret.

Grunds værksteder har kun delvis afspejlet årstemaet.

 

2) Struktur og ramme:

Flere af grupperne udtrykte at de savnede en fælles oplevelse at skyde årstemaet i gang med. A la verdensudstillingen. De ville gerne begynde med det store fælles-Wow!

Overbygningsgrupperne udtrykte at det havde været optimalt, hvis der havde været større sammenhæng med grundskolen og ville gerne have været med til en introuge.

Konklusion:

Da der har manglet en strammere struktur for forløbet, er følelsen om et fælles skoleprojekt udeblevet.

 

3) Udviklingspunkter

Struktur:

Kortere tid med temaet? Lad os prøve noget nyt. Det behøver ikke være den samme paraply over hele året. ”årets tema”.  Gøre noget mere ved det.

Et ugentligt morgenmøde med indslag/inspiration fra lærerne for at skabe sammenhæng. Alle hører det samme.

En kort afgrænset periode, hvor vi giver den fuld pedal.

I årsplanen har vi 4 møder, hvor vi fortæller hinanden hvad vi har lavet og inspirerer til videre arbejde.

 

Indhold:

Blive mere klare på at afgrænse årstemaet – hvad er det præcis, vi gerne vil have fokus på? Ville være godt med et konkret årstema, så alle kan forholde sig til det.

Lave et detaljeret tema, vi gør os til eksperter, f.eks. Monet. Lærerne er gæstelærere. Personbundet viden: Børnene kan huske: “Det lærte jeg af Henrik eller Tine”.

Introuge – et must!

Styrken i et læringsspil er en fortælling (storyline). Give dem en mulighed for at hægte deres viden op på en fortælling.

En periode, som er samfundsrelevant.

 

Forventningsafstemning:

Hvad forventer vi af hinanden – hvor meget skal det fylde? Skal vi gøre det på samme måde?.

Hvilke succéskriterier har vi? Hvad skal børnene have lært/vide, når vi er færdige.

 

Lærersamarbejde:

Vi skal inddrage hinanden i højere grad og det vi laver i grupperne. Vi skal dele vores viden, idéer og elev-til-elev arbejde, så det bliver brugt.

Vi skal tænke det som et kreativt afsæt, noget der kan inspirere os, ikke en spændetrøje.

 

4) Samlet konklusion af årstemaet 2015/16

Indholdsmæssigt har kun dele af arbejdet med årstemaet nået det forventede mål, da forventningerne om obligatorisk indhold og struktur gennem året, ikke har været tydeligt nok.

Da der har manglet en strammere struktur for forløbet, er følelsen om et fælles skoleprojekt udeblevet.

Vi vil fortsætte vores afsøgende arbejde af årstema som et fænomen, da vi ser det som en mulighed for at arbejde mere projektorienteret i grupperne.

Med en strammere struktur og en klar forventningsafstemning i forhold til obligatorisk indhold, vil vi kunne sikre at grupperne/ skolen arbejder i samme retning under årstemaet. Dette SKAL være et arbejdspunkt til udvikling i næste årstema.


Næste evaluering af årstema: Forår 2017

Undervisningsforløb i natur/teknik

Se eksempel på et års (2011) arbejde i grundskolen (1.-6.kl.)

Overbygningen (7.-9.kl.)

Omfanget af fagene i overbygningen (2011):

Matematik: 7. og 8. kl. har 3 ugentlige lektioner, 9. kl. har 4.
Fysik: 7. og 8. kl. har 2 ugentlige lektioner, 9. kl. har ligeledes 2 samt 2 ekstra fra jul til påske
Geografi og biologi: 7. - 9. kl. har 2 ugentlige lektioner i hvert fag 1/3 af året.

Alle fagene inddrages desuden i vores tematidsperioder og i diverse projekter.

Undervisningsstruktur og materialer:

Matematik:
Ofte starter læreren med en introduktion af emnet, og derefter kan der ske  mange forskellige ting:

 der snakkes på klasseplan om løsningsmetoder og kendskab til emnet

 eleverne får til opgave at finde løsningsmetoder i mindre grupper

 læreren introducerer nye metoder (formler og regneregler)

 eleverne indsamler data til belysning og/eller videre arbejde med emnet på nettet eller i nærmiljøet

 der bygges modeller og/eller tegnes skitser eller arbejdstegninger

 eleverne arbejder med opgaver fra bogen eller udleveres fra læreren. Dette sker ofte i mindre grupper – 2 og 2 eller bordvis

 der arbejdes mere individuelt i løsningen af færdigheds- eller problemregninger

Hvis eleverne har problemer med løsningen af opgaverne, opfordres de først til at få hjælp af deres kammerater ved bordet, og ellers kommer læreren til undsætning

Fysik/kemi:
Ved introduktion til nye emner høres eleverne om deres forkundskaber til området. Læreren hjælper med placeringen af emnet i vores fælles samfund og relevans for elevernes forståelse af området.Ud fra forsøg og diskussioner tilstræbes det at finde frem til metoder til at belyse emnet. Læreren sammenfatter det på tavlen, og eleverne tager egne notater.Eleverne er altid aktive i form af fysiske eller kemiske forsøg (højt prioriteret) eller opgaveløsninger på papir. Eleverne skal nogle gange selv være innovative i løsningen/belysningen af et fysisk/kemisk område.

Geografi og biologi:
Ved introduktion til nye emner høres eleverne om deres forkundskaber til området. Læreren hjælper med placeringen af emnet i vores fælles samfund og relevans for elevernes forståelse af området.

 der arbejdes ofte ud fra en grundbog, der lægger op til gruppearbejde og fordybelse af emnet

 eleverne kan sættes til at forberede et mindre foredrag i grupper for andre elever

 der tales og diskuteres på klasseplan om aktuelle problemstillinger, eks. i forhold til vores samfund

 der laves opgaver som sætter fokus på emnet og tvinger eleverne til at opsøge viden på nettet og/eller i bøger

 der laves enkelte relevante forsøg

Fagligt udbytte og evalueringsmetoder:

Matematik:
Det er meget forskelligt, hvad der tænder eleverne; nogle vil helst have lukkede opgaver – andre åbne, nogle foretrækker at de kan relatere det direkte til deres hverdag – andre har det fint med det mere teoretiske, nogle arbejder helst i grupper – andre bedst individuelt, osv. Læreren skal bestræbe sig på at variere undervisningen, så alle får mulighed for at arbejde på deres mest optimale måde og føler sig tilgodeset i tilgangen til matematikken. En variation arbejdsformerne sikrer ligeledes at timerne ikke føles ensformige. Der er dog altid nogle elever, der af forskellige grunde har svært ved at gennemskue løsningsmetoderne, og derfor hurtigt mister motivationen. De skal have ekstra hjælp for at holdes til ilden.

Til evalueringen af emnerne retter læreren evt. opgaver, ser på generelle løsninger af opgaver, taler med eleverne individuelt eller på klasseplan, eleverne diskuterer i grupper hvordan undervisningsformen har været og giver feedback til læreren, m.fl.Det faglige niveau ligger helt i tråd med niveauet på landsplan i folkeskolen; nogle dygtige, nogle svage, en del jævnt i midten med nogle stærke og andre svagere områder.

Fysik/kemi:
Det kan være rigtig svært at tænde nogle elever – af en eller anden grund overvejende piger, da de har svært ved at se hvordan faget vedrører dem - ”jeg skal jo ikke vide hvorfor og hvordan (eksempelvis) instrumentet virker – jeg skal bare bruge det...” Det er derfor altid vigtigt at sætte emnerne ind i et perspektiv til virkeligheden, så eleverne kan føle at vi ”kommer ud” af fysiklokalet og det vedkommer dem.De mere praktisk anlagte elever befinder sig ofte godt i fysiktimerne, da de ofte kan se det relevante i det teoretiske, og elsker at lave forsøg, som indgår i langt de fleste timer.
Til evaluering af emnerne kan vi evt. tale om indsigten i området på klasseplan, løse opgaver på papir, stille hinanden spørgsmål ud fra sedler, selv lave spørgsmålene til hinanden, m.fl.

Det faglige niveau ligger helt i tråd med niveauet på landsplan i folkeskolen; nogle dygtige, nogle svage, en del jævnt i midten med nogle stærke og andre svagere områder – ofte inden for interessefelter.

Geografi:
Interessen kan variere i forhold emnet, men generelt er eleverne meget interesserede i at lærer om lande, Jordens opbygning, vejret, mm. Nogle af de lidt mere ”tørre” emner som resurser, erhverv, transport, befolkningsudvikling, kan være lidt sværere at fænge eleverne med. Der er desværre sjældent muligt at lave ekskursioner og praktiske øvelser pga. tiden.Til evaluering af emnerne kan vi evt. tale om indsigten i området på klasseplan, løse opgaver på papir, stille hinanden spørgsmål ud fra sedler, selv lave spørgsmålene til hinanden, m.fl.

Det faglige niveau ligger helt i tråd med niveauet på landsplan i folkeskolen; nogle dygtige, nogle svage, en del jævnt i midten med nogle stærke og andre svagere områder – ofte inden for interessefelter.