Omfanget af fagene i overbygningen (2011):
Matematik: 7. og 8. kl. har 3 ugentlige lektioner, 9. kl. har 4.
Fysik: 7. og 8. kl. har 2 ugentlige lektioner, 9. kl. har ligeledes 2 samt 2 ekstra fra jul til påske
Geografi og biologi: 7. - 9. kl. har 2 ugentlige lektioner i hvert fag 1/3 af året.
Alle fagene inddrages desuden i vores tematidsperioder og i diverse projekter.
Undervisningsstruktur og materialer:
Matematik:
Ofte starter læreren med en introduktion af emnet, og derefter kan der ske mange forskellige ting:
der snakkes på klasseplan om løsningsmetoder og kendskab til emnet
eleverne får til opgave at finde løsningsmetoder i mindre grupper
læreren introducerer nye metoder (formler og regneregler)
eleverne indsamler data til belysning og/eller videre arbejde med emnet på nettet eller i nærmiljøet
der bygges modeller og/eller tegnes skitser eller arbejdstegninger
eleverne arbejder med opgaver fra bogen eller udleveres fra læreren. Dette sker ofte i mindre grupper – 2 og 2 eller bordvis
der arbejdes mere individuelt i løsningen af færdigheds- eller problemregninger
Hvis eleverne har problemer med løsningen af opgaverne, opfordres de først til at få hjælp af deres kammerater ved bordet, og ellers kommer læreren til undsætning
Fysik/kemi:
Ved introduktion til nye emner høres eleverne om deres forkundskaber til området. Læreren hjælper med placeringen af emnet i vores fælles samfund og relevans for elevernes forståelse af området.Ud fra forsøg og diskussioner tilstræbes det at finde frem til metoder til at belyse emnet. Læreren sammenfatter det på tavlen, og eleverne tager egne notater.Eleverne er altid aktive i form af fysiske eller kemiske forsøg (højt prioriteret) eller opgaveløsninger på papir. Eleverne skal nogle gange selv være innovative i løsningen/belysningen af et fysisk/kemisk område.
Geografi og biologi:
Ved introduktion til nye emner høres eleverne om deres forkundskaber til området. Læreren hjælper med placeringen af emnet i vores fælles samfund og relevans for elevernes forståelse af området.
der arbejdes ofte ud fra en grundbog, der lægger op til gruppearbejde og fordybelse af emnet
eleverne kan sættes til at forberede et mindre foredrag i grupper for andre elever
der tales og diskuteres på klasseplan om aktuelle problemstillinger, eks. i forhold til vores samfund
der laves opgaver som sætter fokus på emnet og tvinger eleverne til at opsøge viden på nettet og/eller i bøger
der laves enkelte relevante forsøg
Fagligt udbytte og evalueringsmetoder:
Matematik:
Det er meget forskelligt, hvad der tænder eleverne; nogle vil helst have lukkede opgaver – andre åbne, nogle foretrækker at de kan relatere det direkte til deres hverdag – andre har det fint med det mere teoretiske, nogle arbejder helst i grupper – andre bedst individuelt, osv. Læreren skal bestræbe sig på at variere undervisningen, så alle får mulighed for at arbejde på deres mest optimale måde og føler sig tilgodeset i tilgangen til matematikken. En variation arbejdsformerne sikrer ligeledes at timerne ikke føles ensformige. Der er dog altid nogle elever, der af forskellige grunde har svært ved at gennemskue løsningsmetoderne, og derfor hurtigt mister motivationen. De skal have ekstra hjælp for at holdes til ilden.
Til evalueringen af emnerne retter læreren evt. opgaver, ser på generelle løsninger af opgaver, taler med eleverne individuelt eller på klasseplan, eleverne diskuterer i grupper hvordan undervisningsformen har været og giver feedback til læreren, m.fl.Det faglige niveau ligger helt i tråd med niveauet på landsplan i folkeskolen; nogle dygtige, nogle svage, en del jævnt i midten med nogle stærke og andre svagere områder.
Fysik/kemi:
Det kan være rigtig svært at tænde nogle elever – af en eller anden grund overvejende piger, da de har svært ved at se hvordan faget vedrører dem - ”jeg skal jo ikke vide hvorfor og hvordan (eksempelvis) instrumentet virker – jeg skal bare bruge det...” Det er derfor altid vigtigt at sætte emnerne ind i et perspektiv til virkeligheden, så eleverne kan føle at vi ”kommer ud” af fysiklokalet og det vedkommer dem.De mere praktisk anlagte elever befinder sig ofte godt i fysiktimerne, da de ofte kan se det relevante i det teoretiske, og elsker at lave forsøg, som indgår i langt de fleste timer.
Til evaluering af emnerne kan vi evt. tale om indsigten i området på klasseplan, løse opgaver på papir, stille hinanden spørgsmål ud fra sedler, selv lave spørgsmålene til hinanden, m.fl.
Det faglige niveau ligger helt i tråd med niveauet på landsplan i folkeskolen; nogle dygtige, nogle svage, en del jævnt i midten med nogle stærke og andre svagere områder – ofte inden for interessefelter.
Geografi:
Interessen kan variere i forhold emnet, men generelt er eleverne meget interesserede i at lærer om lande, Jordens opbygning, vejret, mm. Nogle af de lidt mere ”tørre” emner som resurser, erhverv, transport, befolkningsudvikling, kan være lidt sværere at fænge eleverne med. Der er desværre sjældent muligt at lave ekskursioner og praktiske øvelser pga. tiden.Til evaluering af emnerne kan vi evt. tale om indsigten i området på klasseplan, løse opgaver på papir, stille hinanden spørgsmål ud fra sedler, selv lave spørgsmålene til hinanden, m.fl.
Det faglige niveau ligger helt i tråd med niveauet på landsplan i folkeskolen; nogle dygtige, nogle svage, en del jævnt i midten med nogle stærke og andre svagere områder – ofte inden for interessefelter.