Idræt 0.-2. klasse
I børnehaveklassen, Stjernerne
Idrætsundervisningen/bevægelsesfaget varetages i Stjernerne af de faste lærere.Vi lægger vægt på den legende indgangsvinkel og rytmikken som bevægelsesfag i Stjernerne. Det er vigtigt at skabe et rum hvor den enkelte elev føler tryghed, selvtillid og bevægeglæde for at komme godt fra start.
Der skabes situationer, hvor eleverne afprøver, udforsker, udvikler og opøver deres færdigheder indenfor bevægelsesfaget. Det er med det enkelte barns færdigheder og motoriske udgangspunkt, at Stjernelærerne tilrettelægger bevægelsesfaget.
Der undervises i rytmik, bevægelse og skrivedans i Stjernerne.
1.-2. klasse
Børnene i 1.-2. klasse undervises i idræt på deres klassetrin i en skemalagt time ugentligt. Desuden er der en bred vifte af idrætstilbud i værkstedstiden, hvor de kan fordybe sig i specifikke discipliner. Bevægelsesfaget vil primært blive afholdt på skolen og på områdets grønne arealer.
I den obligatoriske undervisning på klassetrinnet skabes situationer hvor eleverne afprøver, udforsker, udvikler og opøver deres færdigheder indenfor bevægelsesfaget. Eleverne præsenteres for musik og bevægelse, hvor de grundlæggende bevægelsesformer er rytmiske. Eleverne modtager undervisning i boldbasis-, gymnastik-, ude-aktivitets- og ”krop og kost”- forløb og opøver deres færdigheder indenfor det enkelte modul.
Grundlæggende bevægelsesformer med og uden musik
- Krybe/ kravle
- Løb og gang, forlæns og baglæns
- Hop, gadedrengehop, cha-ché
- Sjippe, alene og med andre
- Koordinationsbevægelser
- Rotere vertikalt og horisontalt
- Vægt på armene
Boldbasis
- Kaste/gribe
- Sparke
- Kaste/skyde efter mål
- Aflevere og modtage fra medspiller med forskellige boldtyper
- Simple regler i boldspil
- Fairplay-reglen
Udendørs aktiviteter
- Løbelege
- Løb med forhindringer
- Orienteringslege
Andre færdigheder
- Benævne kropsdele
- Kende salens redskaber og oprydning af dette
Delmål
Ved udgangen af skoleåret skal eleverne på dette klassetrin kunne beherske de grundlæggende bevægelser samt kaste, gribe, sparke, og fairplayreglen.
Personlige og sociale mål:
- Kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre
- Overholde enkelte regler
Dette står mål med fællesmål for Idræt fra Undervisningsministeriet. Se mere her.