Biologi 7.-9. kl.

Generelt om faget

Udover at gøre eleverne egnede til at bestå folkeskolens afsluttende prøve, lægges der vægt på at gøre biologi vedrørende i forhold til dagligdagen og samfundet. På Freinetskolen har vi særligt fokus på bæredygtighed, grøn omstilling i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. 

Det er vigtigt at eleverne stiller spørgsmål til naturen omkring dem og til hvordan den hænger sammen, dels i en dialog på klasseplan, og dels ved undersøgelser via forsøg, således at man i sin dagligdag kan gøre brug af sin viden og kundskaber. Eleverne skal i biologi tilegne sig færdigheder og viden om krop og sundhed, økosystemer, mikrobiologi, evolution og anvendelse af naturgrundlaget med vægt på forståelse af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og vigtige anvendelser af biologi.

Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi – og biologisk forskning – 

Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, blandt andet ved laboratorieog feltarbejde. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.

Stk. 3. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Hvordan faget varetages på Trekronergade Freinetskole

I 7. klasse har eleverne en ugentlig time, hvor der bliver arbejdet med grundlæggende biologi, indenfor områderne, Evolution, økosystemer, krop og sundhed og celler, mikrobiologi og bioteknologi. I 8. og 9. klasse indgår biologi i faget Science, der angriber forskellige emner tværfagligt sammen med fysik/kemi og geografi. Eleverne har Science i fire ugentlige lektioner. En del af tiden er undervisningen decideret tværfaglig, og på andre tider behandler vi emnet med det enkeltes fags briller på. Desuden bliver faget varetaget gennem naturfaglige projektuger, der finder sted 1 til 2 gange årligt. 

Vi arbejder med udgangspunkt i forskellige tværfaglige emner, og bruger bl.a. bøgerne Bios samt de tilhørende kopisider. Diskussioner på klassen er i et fag som biologi uundgåeligt, og derfor en del af alle undervisningssituationer. 

Desuden er vi ude af huset flere gange årligt i biologirelaterede sammenhænge og tilbringer fire dage årligt under åben himmel på lejrtur, hvor praktisk anvendelse af biologien naturligt forekommer.

Del- og slutmål

Trekronergade Freinetskole lever op til folkeskolens Fælles Mål for faget og vægter at biologi relateres til hverdagen og samfundet ved at gøre rede for, diskutere og tage stilling til f.eks. miljø, samfund og ressourcer, etiske værdier, sundhed og motion samt økologi.

Evaluering

Evalueringen foregår mundtligt eller skriftligt og oftes som afslutning på et emne. Eleverne skal reflektere over det de har lært, samt give udtryk for deres oplevelse af forløbet. Det giver samtidig læreren en pejling om undervisningen er lykkedes, og/eller hvordan det næste forløb kan korrigeres.

læs mere

læs mere

Fysik/kemi 7.- 9. kl.

Generelt om faget

Udover at gøre eleverne egnede til at bestå folkeskolens afsluttende prøve, lægges der vægt på at gøre fysikken/kemien vedrørende i forhold til dagligdagen og samfundet.

Fysik/kemi og sciencefaget skal åbne elevernes viden om, hvordan verden omkring dem rent fysisk, kemisk, biologisk og geografisk fungerer. De skal bl.a. have indsigt i, hvordan energier kan transformere sig, stoffers sammensætning kan ændre sig, og hvordan det påvirker vores liv, samfundet og produktionen.

Det er vigtigt at eleverne stiller spørgsmål til livet omkring dem, og hvordan det kan hænge sammen, dels i en dialog på klasseplan, og dels ved at undersøge det ved forsøg.

Eleverne skal desuden være fortrolige med at lave forsøg og kunne håndtere forskellige redskaber og kemikalier i fysiklokalet til forsøgene.

Hvordan faget varetages på Trekronergade Freinetskole

I 7. klasse har eleverne fysik/kemi på skemaet i to lektioner om ugen. I 8. og 9. klasse indgår fysik/kemi i faget Science, der angriber forskellige emner tværfagligt sammen med geografi og biologi. Eleverne har Science i seks ugentlige lektioner, hvor en del af tiden foregår i fysiklokalet med forsøg. Noget af tiden er tværfaglig, og på andre tider behandler vi emnet med det enkeltes fags briller på.

Dialogen i klasseundervisningen er en vigtig del, hvor eleverne er med til at stille spørgsmål til forståelse af emner og formulere løsninger på de fysiske/kemiske problemstillinger. Der lægges vægt på samarbejdet i løsningen af de forskellige opgaver, og i næsten alle timer vil der være forsøg til at underbygge teorien til emnet.

Vi tager udgangspunkt i bogsystemet Ny Prisma, der suppleres med udvalgte kopisider og forsøgsbeskrivelser.

Vi bestræber os på flere ture ud af huset om året.

Frivilligt værksted

I nogle værkstedsperioder tilbydes ”Eksperimentariet”, hvor der er tid og mulighed for en gennemført innovativ undervisning. Vi bygger bl.a. vores egne forsøgsinstrumenter og undersøger hvordan, vi kan opnå de bedste resultater.

Del- og slutmål

Trekronergade Freinetskole lever op til folkeskolens Fælles Mål for faget.

Vi lægger desuden stor vægt på at fysik og kemi relateres til hverdagen og samfundet ved at gøre rede for, diskutere og tage stilling til f.eks. ressource- og energiforsyning.

Evaluering

Evalueringen foregår mundtligt eller skriftligt og oftest som afslutning på et emne. Eleverne skal reflektere over det de har lært samt give udtryk for deres oplevelse af forløbet. Det giver samtidig læreren en pejling om hvorvidt undervisningen er lykkedes, og/eller hvordan det næste forløb kan korrigeres.

Generelt om faget

Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv.

Eleverne skal blive fortrolige med dansk, europæisk og global kultur- og historie.

Faget historie omfatter tre kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng, kildearbejde og historiebrug.

Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. 

Eleverne skal blive fortrolige med dansk, europæisk og global kultur- og historie.

Hvordan faget varetages på Trekronergade Freinetskole

Faget varetages ikke som et selvstændigt fag, men historie er ofte omdrejningspunkt for vores emneuger eller årstema. Vi har fx haft Københavns historie som årstema for hele skolen, og både grundskole og overbygning har i den forbindelse arbejdet med en historisk gennemgang og forståelse af København. Vi har ligeledes brugt læringsspil som en måde at arbejde med historie. Ved at selvudvikle læringsspil er det vores erfaring, at historieundervisningen i et tværfagligt virke åbner op for en faglig mangfoldighed der batter. Af forløb vi har udviklet som læringsspil kan nævnes: Forskellige perioder i Danmarkshistorien, "Den kolde krig", "Koloniseringen af Afrika" og "Den Nøgne Planet". 

I 1.-6.klasse indgår faget hvert år som del af fælles eller individuelle emnearbejder, Vi arbejder ofte med perioder i historien eller med udgangspunkt i en verdensdel og dens historie. Faget indgår også i tværfaglige sammenhænge, fx drama, dansk og billedkunst.
Hvert år afholder vi en historisk emneuge for 1.-4.kl. på tværs af grupperne, hvor børnene fordyber sig i fx historiske perioder eller et tema som “børn i gamle dage”.

Der arbejdes i overbygningen med historie, som et fag der er tilgængeligt i værkstedstid, foredrag, relevante historiske emneuger samt årsopgave og projektopgaveskrivning.  

I overbygningen inkorporeres historie ligeledes i mange forskellige aspekter af undervisningen. Der lægges vægt på at gøre historie vedkommende i forhold til dagligdagen og samfundet.

Eleverne skal kende til kildelæsning, skal kende til relevante historiske nedslag og perioder, samt kunne sætte disse i forhold til hinanden i en historisk og nutidig kontekst. Den historiske bevidsthed ligger til grund for skolens syn på historie. Eleverne skal være i stand til at trække tråde fra historien og op til idag. Målet er, at eleverne kan spejle sig i fortiden, og opleve at også de er en del af en skrivende historie. 

Vi søger hele tiden at gøre faget aktuelt og nærværende for eleverne, således at de kan se sig selv som en del af historien.

Del- og slutmål

Trekronergade Freinetskole lever op til folkeskolens Fælles Mål for faget.

Evaluering

Evalueringen foregår mundtligt, som foredrag, multimedie eller på anden vis, som afslutning på et emne. Eleverne skal reflektere over det de har lært, samt give udtryk for deres oplevelse af forløbet. Læreren stiller fortrinsvis ”hv-spørgsmål”, der ikke kan besvares med et ”ja” eller ”nej”, og der kommer ofte en mindre diskussion mellem eleverne, så de forskellige opfattelser af forløbet kommer på bordet. Historien kan læses på mange måder og elevernes egne oplevelser, meninger og erfaringer bringes ligeledes i spil her.

Historie kan også evalueres i form af fx quizzer, spil, løb o.a. aktiviteter, hvor eleverne får brug for deres viden til at løse opgaver.

Idræt 0.-2. klasse

I børnehaveklassen, Stjernerne

Idrætsundervisningen/bevægelsesfaget varetages i Stjernerne af de faste lærere.Vi lægger vægt på den legende indgangsvinkel og rytmikken som bevægelsesfag i Stjernerne. Det er vigtigt at skabe et rum hvor den enkelte elev føler tryghed, selvtillid og bevægeglæde for at komme godt fra start.

Der skabes situationer, hvor eleverne afprøver, udforsker, udvikler og opøver deres færdigheder indenfor bevægelsesfaget. Det er med det enkelte barns færdigheder og motoriske udgangspunkt, at Stjernelærerne tilrettelægger bevægelsesfaget.

Der undervises i rytmik, bevægelse og skrivedans i Stjernerne.

1.-2. klasse

Børnene i 1.-2. klasse undervises i idræt på deres klassetrin i en skemalagt time ugentligt. Desuden er der en bred vifte af idrætstilbud i værkstedstiden, hvor de kan fordybe sig i specifikke discipliner. Bevægelsesfaget vil primært blive afholdt på skolen og på områdets grønne arealer.

I den obligatoriske undervisning på klassetrinnet skabes situationer hvor eleverne afprøver, udforsker, udvikler og opøver deres færdigheder indenfor bevægelsesfaget. Eleverne præsenteres for musik og bevægelse, hvor de grundlæggende bevægelsesformer er rytmiske. Eleverne modtager undervisning i boldbasis-, gymnastik-, ude-aktivitets- og ”krop og kost”- forløb og opøver deres færdigheder indenfor det enkelte modul.

• Grundlæggende bevægelsesformer med og uden musik

• Krybe/ kravle

• Løb og gang, forlæns og baglæns

• Hop, gadedrengehop, chassé

• Sjippe, alene og med andre

• Koordinationsbevægelser

• Rotere vertikalt og horisontalt

• Vægt på armene

• Boldbasis

• Kaste/gribe

• Sparke

• Kaste/skyde efter mål

• Aflevere og modtage fra medspiller med forskellige boldtyper

• Simple regler i boldspil

• Fairplay-reglen

• Udendørs aktiviteter

• Løbelege

• Løb med forhindringer

• Orienteringslege

• Andre færdigheder

• Benævne kropsdele

• Kende salens redskaber og oprydning af dette

Delmål

Ved udgangen af skoleåret skal eleverne på dette klassetrin kunne beherske de grundlæggende bevægelser samt kaste, gribe, sparke, og fairplayreglen.

Personlige og sociale mål:

Kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre

Overholde enkelte regler

Dette står mål med fællesmål for Idræt fra Undervisningsministeriet. Se mere her.

Idræt 3.-6. klasse

I grundskolen ser vi legen som det bærende element. Gennem legen kommer lysten. Legens aspekter er fundamentale i bevægelsesfaget. Legen giver mulighed for handling, bevægelse, glæde, nydelse, oplevelse, spænding, kropslig aktivitet, grænsesøgning, brug af sanser, læring, samarbejde og fællesskab. Leg er mange ting. Men først og fremmest er legen den naturlige undersøgelse af livet, som børn gør sig.  

Idrætsundervisningen for 3. - 6. klasse tilbydes som en bred vifte af værksteder, primært om eftermiddagen. Alle elever har minimum 1,5 time skemalagt idræt om ugen. Dertil kommer bevægelse i løbet af skoledagen.

Gennem året vil der være forskellige udbud af idrætsaktiviteter indenfor følgende overordnede områder:

• Udendørsaktiviteter (f.eks. natur og udeliv, O-løb)

• Boldbasis (f.eks. store boldspil, alternative boldspil, rullehockey) 

• Musik og Bevægelse (f.eks. rytmisk gymnastik, grundlæggende bevægelsesformer, breakdance) 

• Bevægelse og tons (f.eks. springgymnastik,slås for sjov, parkour, bouldering, børne-yoga)

• Kulturlege (f.eks. lege fra gamle dage og fra andre lande)

Delmål

• At kende kroppen og dens muligheder:

• Udføre forskellige former for løb, kast og spring 

• Kontrollere grundlæggende bevægelser (se ovenfor)

• Bruge spænding og afspænding

• Udføre enkelte balancer og krydsfunktioner

• Spille og udføre kast, grib, spark, samt aflevere og modtage forskellige boldtyper

• Deltage i og forstå spil og lege

• Vise fortrolighed med salens redskaber

• Anvende forskellige former for bevægelse til musik

• Deltage i fælles omklædning og bad

Dette står mål med fællesmål for Idræt fra Undervisningsministeriet. Se mere her.

Særlige færdigheder:

• Kunne samarbejde med andre om at udvikle materiale til idrætsundervisningen (boldspil, dans, opvarmning, boldøvelser mm.)

• Videreformidle aktiviteter til klassekammerater

• Erkende forskelle mellem egne og andres færdigheder

Idræt 7.-9. klasse

Idrætsundervisningen i overbygningen arbejder med hovedområderne

• Kropsbasis

• Boldbasis og boldspil

• Løb, spring og kast

• Fysisk træning

• Dans og udtryk

• Redskabsaktiviteter

• Indholdsområdet "Natur og udeliv" bliver læst i form af en vandretur i 7. kl. samt en årlig lejrtur med fokus på lejrliv. Der kan i løbet af overbygningen forekomme aktiviteter som: O-løb, kajak og kano, træklatring, adventure-race mm.

Eleverne modtager ligeledes teoretisk undervisning indenfor områderne: Anatomi, fysiologi, kost og sundhed, træningslærer og skadesforebyggelse.

Det kan f.eks. foregå gennem arbejdet med bevægelsesanalyse indenfor de forskellige hovedområder. 

Gennem hele året tilegner eleverne sig viden indenfor opvarmning, boldspil, almen bevægelse m.m. Eleverne vil blive delt i grupper og få tildelt lektioner, hvor de skal stå for opvarmningen. Der vil ligeledes være perioder, hvor de ældste elever vil få mulighed for at undervise resten af Vandgruppen i idrætsaktiviteter. Dette vil primært være elever fra 9.kl. , som efterfølgende får tilbagemelding på deres undervisning. 

Del- og slutmål

Udover de fastsatte mål fra Undervisningsministeriet, er det et mål at idræts- / bevægelsestimerne bringer glæde, fællesskabsfølelse og fælles oplevelser, og at de samtidig sikrer et højt og udviklende fagligt niveau. I Idrætsundervisningen planlægger og udfører eleverne forskellige aktiviteter for og med hinanden. Dette understøtter vi ved, at sørge for at alle elever kommer til at prøve alle former for aktiviteter i grundskolen. Der vil i alle værksteder være et element af ”fremstilling af eget produkt”, hvilket vil medføre at eleverne i overbygningen kan undervise i et opvarmningsforløb, i forøvelser til aktivitet (evt. boldspil) eller i selve hovedaktiviteten for/med deres klassekamerater.

læs mere

Hvordan faget varetages på Trekronergade Freinetskole

Musikundervisningen er obligatorisk for 0.- 6. klasse og kan tilvælges som værkstedsfag fra 1.- 9.klasse. 

Som et vigtigt socialt samlingspunkt mødes hele skolen to gange om ugen til morgensang.

Det overordnede formål med musikundervisningen er at give børnene indsigt i musikkens mange facetter, at give dem kendskab til genrer og stilarter samt kulturelle og historiske særpræg. De skal opleve sammenspil og fællessang, og de skal kende til musikkens byggesten. Herigennem ønsker vi, at de opnår forståelse for den musik, som omgiver os. Vi ønsker at de bevarer lysten og modet til at udtrykke sig, og at de lærer sig at kunne optage andres udtryk.

Rytmik for 0.-2. klasse

Musiktilbuddet for de yngste er rytmikundervisning for 0.- 2. klasse. I rytmik lægges der vægt på sang, bevægelse og musikalske lege. Det handler om alsidig musisk udfoldelse og om samarbejde og lydhørhed i det musikalske og sociale fællesskab.

Vi synger, tegner og danser og spiller på grovmotorisk slagtøj og simple toneinstrumenter.Vi sigter mod at opbygge et fælles repertoire af sang- og bevægelseslege af både nyere og ældre dato. Vi arbejder med rytmer, rim og remser og laver egne små fælles rim og kompositioner. Gennem kropslige rollelege, rammelege og improvisationslege arbejder vi med musikkens grundelementer: tonehøjde, puls, tempo, dynamik og form.

Vi lytter, tegner og bevæger os til kulturens alsidige musikalske stemningslandskab (klassisk, etnisk, rytmisk ect.).

Et undervisningseksempel: 

I forbindelse med årets mediebegivenhed X-factor er der i præsentationen af dommerne hver gang blevet brugt brudstykker af et heroisk stykke musik fra ”Carmina Burana”. Efter at have lyttet til dette stykke musik vælger børnene farver, som de oplever udtrykker den følelse, musikken vækker i dem. Derefter tegner de de billeder, som de ser for sig: Det bliver til krigere, herskere og folkets hyldets. De skiftes til at lede/dirigere ”folket” med bevægelser, og bevægelsernes grad af vidde og kraftfuldhed følger musikkens skiftende dynamik.

Vi arbejder nogle undervisningsgange med at spille; først oven i cd-musikken på marimbaer, trommer og andet slagtøj, siden i en forenklet udgave, der fokuserer på kraftig-svag.

Musik for 3. - 6. klasse

I den obligatoriske del af undervisningen lægges der vægt på følgende:

• basalt kendskab til genrer

• basalt kendskab til noder

• kendskab til rytmer og puls

• forståelse for musikkens form og opbygning

• viden om instrumenters roller og karakteristika

• korsang med udgangspunkt i solfege

Undervisningen tager udgangspunkt i det praktiske arbejde med musikken, leg og improvisation. På baggrund af korte teoretiske anvisninger arbejder eleverne ud fra egne færdigheder og interesser. Det faglige stof perspektiveres af en efterfølgende analyse og evaluering.

Der arbejdes med nodeleg og -skrivning, lydkollage, grafisk partitur, musikquiz, rytmisk improvisation, aktiv lytning mm.

I den valgfrie del af undervisningen fokuseres der yderligere på:

• alsidigt valg af instrumenter

• grundlæggende instrumentalteknik

• stilforståelse

• den enkeltes plads og rolle i helheden

De grundlæggende værksteder er:

• Sammenspil

  Med udgangspunkt i selvvalgte sange lægges der vægt på, at eleverne kommer rundt om så mange instrumenter som muligt. Undervisningen og arrangementerne tilrettelægges sådan, at enhver kan deltage på det instrument han eller hun ønsker – hvad enten man er øvet eller nybegynder.

• Sangskrivning

  Der arbejdes enkeltvis eller i små grupper. Vha. forskellige teknikker, lege og improvisationer komponerer eleverne selv musik og de støttes ud fra individuelle behov og evner.

Læs mere om musikundervisningen i 1.-6.kl. i Fælles Mål.

Musik i overbygningen, 7. - 9. klasse

I undervisningen lægges der vægt på følgende:

• Genreforståelse

• Form og arrangement

• Instrumentkendskab

• Musikalsk udtryk

• Samarbejde, den enkelte vs. helheden

I overbygningen åbnes der for et mere ensidigt instrumentvalg. Det sker for at kunne engagere eleven endnu mere i arrangementet af de selvvalgte sange og numre og for at øge forståelsen af nuancerne i de forskellige stilarter. I den forbindelse bliver også sangskrivning fra tid til anden udbudt som værkstedsfag. 

Desuden giver et mere elevstyret arbejde med arrangementer og versioner en bedre mulighed for at opleve kreativt, skabende samarbejde og den gruppedynamik, der følger heraf.

Ud fra elevernes interesse, samt tekniske og musikalske standpunkt, arbejdes der på at øge den enkeltes niveau med henblik på en så stor diversitet i musikken som muligt.

Det er essentielt at eleverne oplever en glæde og frihed ved musikalsk aktivitet og optræden, og vi håber, at det kan stimulere evnen og lysten til at skabe, præsentere og præstere i andre sammenhænge. Overbygningen deltager hvert år i Lilleskolernes musik- og teaterfestival, hvor lilleskoler fra hele landet mødes og optræder for hinanden.

Del- og slutmål for faget

Trekronergade Freinetskole lever op til folkeskolens Fælles Mål for faget.

Læs mere i Fælles Mål 1.-6.kl. og om musik som valgfag i 7.-8.kl.

Færdsel 0.-9. klasse

Generelt om emnet

Færdselslære er et af de obligatoriske emner fra bh.kl. til og med 9. klasse. Der er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men faget indgår i den almindelige undervisning.

Vi tilslutter os fagets formål som beskrevet i læseplanen: ”Med udgangspunkt i den enkelte elev som trafikant, skal undervisningen omfatte konkrete forhold samt praktiske og teoretiske aktiviteter. Undervisningen har et indhold og en progression, hvor indenfor man kunne sidestille begreberne: Adfærd, videnstilegenelse og holdningstilegnelse”.

Hvordan emnet varetages på Trekronergade Freinetskole

Undervisningen bestemmes ud fra forskellige forhold: årstider, lokalområdet og aktuelle begivenheder/emner. Vi samarbejder med politi og forældre.

Færdselsundervisningen indgår i undervisningen på fire forskellige måder:

1) Færdsel som selvstændigt emne

2) Færdsel som en del af tværfaglige emner

3) Færdsel med udgangspunkt i et enkelt fag

4) Ulykkeshåndtering

1) Færdsel som selvstændigt emne

I perioder sættes særligt fokus på færdsel. Der laves træningsprægede aktiviteter, hvor eleverne træner i at bevæge sig sikkert i trafikken. 

Eksempel:

I børnehaveklassen trænes der i at gå sikkert i trafikken. 1. klasse aflægger "gåprøve" i samarbejde med politiet. Skolen holder ”cyklistprøve” i samarbejde med politiet for 5. og 6. klasse. 

Skolen har desuden fokus på elevernes deltagelse i trafikken gennem bearbejdelse af trafikemner, bl.a. via ”Alle børn cykler”- kampagnen, samt fokus på lys på cyklen og reflekser på tøjet, bl.a. via ”Lys på”-kampagnen for 4. klasse. 

De ældste elever (8. og 9. klasse) har fokus på trafiksikkerhed bla via ”Sikker trafik live”-kampagnen.

2) Færdsel som en del af et tværfagligt emne

En stor del af skolens undervisning sker ved hjælp af projektundervisning. Eleverne arbejder alle årene med forskellige emner. Disse emner er bl.a. taget ud fra deres daglige liv og nærmiljø og dermed indgår også trafikale emner. Emnerne skal fremlægges på forskellig vis. I overbygningen bliver disse tværfaglige emner og færdigheder finpudset og trænet.

Eksempel på et tværfagligt emne for de yngste elever kunne være ”Hvor kommer bilen fra?”, hvor færdsel, dansk, historie og natur/teknik indgår. 

3) Færdsel med udgangspunkt i et enkelt fag

Med udgangspunkt i et andet fag bruges forskellige færdselsmæssige aspekter/områder til at bearbejde faget.

Eksempel: De større elever kan bruge problematikken”spirituskørsel” som udgangspunkt for danskundervisning.

4) Ulykkeshåndtering

Eleverne bliver undervist i ulykkeshåndtering via kurser, der er tilpasset elevernes alder.

Eleverne bliver undervist i

 at skabe sikkerhed

 at vurdere grad af tilskadekommen

 at tilkalde hjælp

 at yde førstehjælp

Målet ved udgangen af 6. klasse er, at eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst i trafikken. Målet ved udgangen i 9. klasse er, at eleven kan give livreddende førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken.

Skolen skal afholde årlige brandøvelser.

Del- og slutmål

Trekronergade Freinetskole lever op til folkeskolens Fælles Mål for emnet.

Sundheds- og seksualundervisning 1.-9. klasse

Generelt om emnet

Sundhed, sex & familiekundskab er ikke et selvstændigt fag, men et obligatorisk emne, som indgår i skolens samlede undervisning fra 1.-9. klasse. 

"Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø.

Stk. 2.

Undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Undervisningen skal endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og forståelse for andres.

Stk. 3.

Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed". (fra Fælles Mål 2009).

Hvordan emnet varetages på Trekronergade Freinetskole

Vi kommer omkring følgende emner undervejs i skoleforløbet:

 sundhed og velvære

 kost og motion

 hygiejne

 kønsroller

 trivsel og mobning

 kendskab til egne grænser og respekt for andres

 relationer

 pubertet

 fysisk og psykisk arbejdsmiljø

 børns rettigheder

 seksualundervisning, prævention og kønssygdomme

Emnerne kan indgå som en del af skolens fag (f.eks. natur/teknik, biologi, idræt og madværksteder), som en del af gruppens hverdag (f.eks. til vores morgen- og eftermiddagsmøder), som særskilte projekter (f.eks. trivselsuger eller årstema for hele skolen), som værksteder (f.eks. uddannes 4.klasserne hvert år til trivselspiloter) og som en del af sundhedsplejerskens arbejde :

Sundhedspleje på Trekroner Freinetskole 

af sundhedsplejerske Maria Lykke Hansen

Sundhedspleje på skolerne er en del af Københavns Kommunes Sundhedstjeneste. Den tager udgangspunkt i "Forebyggende sundhedsydelser til børnog unge". Sundhedsydelsen består bl.a. af tilbud om individuelle sundhedssamtaler og undersøgelser på klassetrin 0, 1, 5 og 8, samt tilbud om behovssamtaler. Derudover kan eleverne få tilbudt sundhedspædagogiske aktiviteter på klassetrin 2, 4, 6 og 9. 

Der bliver i samarbejde med skolens lærere udarbejdet et årshjul, så der skabes et overblik over sundhedsplejens funktion på skolen. 

Jeg arbejder her på skolen for at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Jeg følger børnenes fysiske, psykiske og sociale udvikling, og hvis der er behov, henviser jeg til relevante fagpersoner med forældrenes inddragelse og samtykke. Jeg samarbejder tæt med skolens lærere og vi afholder tværfaglige møder ca. hver 6. uge for at sikre den bedste trivsel på skolen ud fra flere faglige vurderinger. 

Jeg ser en vigtighed i godt forældresamarbejde, da dette er kernen til at skabe sundhed for barnet. Det vigtigste i mit arbejde som skolesundhedsplejerske er, at skolens elever føler sig trygge i mit selskab, og måske kan opleve mig som en betydningsfuld ressource i deres opvækst og hverdag på skolen.

Del- og slutmål

Trekronergade Freinetskole lever op til folkeskolens Fælles Mål for emnet.

Generelt om emnet

Uddannelse & job er et af de obligatoriske emner fra 0.-9.klasse. Der er ikke tillagt et vist timetal, men faget indgår dels i den almindelige undervisning, dels som særlige forløb.

Vi tilslutter os fagets formål som beskrevet i læseplanen:

"Eleven skal på den ene side opnå en høj grad af kendskab til egne interesser og personlige forudsætninger og potentialer, herunder uformelle kompetencer, og på den anden side opnå forståelse for, at uddannelsen er et middel til at nå et fremtidigt erhvervs- og beskæftigelsesmål."

Hvordan emnet varetages på Trekronergade Freinetskole

Bh.kl. - 6. kl.

En stor del af vores undervisning i grundskolen sker ved hjælp af projektundervisning. Elever arbejder gennem alle årene med forskellige emner taget ud fra deres daglige liv og nærmiljø. Disse emner skal fremlægges på forskellig vis.

Her træner eleverne bl.a.

at anvende forskellige former for informationssøgning og kunne gengive disse

at fortælle om egne drømme og forventninger 

at beskrive egne styrkesider og interesser

at kunne træffe valg

at fortælle om dagliglivet: familie, kønsroller, erhverv

at diskutere livskvalitet og værdier

at beskrive forskellige jobs

at beskrive sammenhæng mellem skolegang, uddannelse og erhverv

at give eksempler på det internationale samspil

at diskutere ligheder og uligheder på arbejdsmarkedet, bl. a. omkring køns- og kulturforskelle

I løbet af et skoleår har vores elever fire plandage, hvor forældrene varetager undervisningen. Her er det muligt, at forældrene viser børnene deres arbejdsplads m.m. Forældre kan også være gæstelærere og fortælle om deres erhvervsliv.

Eleverne inddrages ligeledes i fremstillingen af vores undervisningsmiljørapporter. Desuden arbejder vi målrettet med konfliktløsning eleverne imellem, hvor bl.a. problemløsning og hensigtsmæssig kommunikation står i centrum.

7. - 9.klasse

I vores overbygning har vi tilsvarende tværfaglige forløb, hvor de ovennævnte færdigheder bliver finpudset og trænet.

Eleverne bliver introduceret for uddannelsessystemet, arbejdsmarkedsforhold, udviklingstendenser på erhvervsområdet og meget mere.

Der arbejdes med valgprocesser og konsekvenser af valg - også for uddannelse og erhverv.

I 8. og 9. klasse inviterer vores UU-vejleder til personlige samtaler, underviser eleverne og afholder forældreaftener med henblik på at støtte op om det bedste valg for den enkelte elev.

I 9. klasse hjælper UU-vejlederen med at skrive den endelige uddannelsesplan. I 9. klasse får eleverne muligheden for at besøge den årlige uu-messe for at orientere sig om uddannelsesmuligheder. I 9. klasse er der ligeledes sat tid af, til at skolens vejleder har mulighed for individuelle samtaler med eleverne, da han/hun ofte kender eleverne bedre end UU-vejlederen.

På alle tre årgange gennemfører vi en erhvervspraktik på en uge hvert år. Eleverne skal selv finde en praktikplads og skrive en ansøgning, hvis nødvendigt. Selvfølgelig yder skolen den støtte, som kan vise sig nødvendig. Praktikpladsen skal være forskellig fra år til år.

Efter den gennemførte praktik skriver eleverne en rapport, som skal indeholde et afsnit om deres og praktikpladsens forventninger, deres oplevelser under praktikken, en personlig konklusion samt informationer om uddannelsen til det erhverv, de har været i praktik som.

Del- og slutmål

Trekronergade Freinetskole lever op til folkeskolens Fælles Mål for emnet. 

Evaluering

Et vigtigt evalueringsredskab er den ovennævnte praktikrapport. Her skal eleverne forholde sig til deres valg, deres oplevelse af den virkelige verden på arbejdsmarkedet og drage konsekvenserne af det.

Et andet redskab er de personlige samtaler og omstændighederne omkring uddannelsesvalg. Kan eleven træffe et hensigtsmæssigt valg ud fra sig selv, sine egne styrkesider og svagheder, interesser og arbejdsmarkedets udviklingstendenser?

Geografi 7.-9. klasse

Generelt om faget

Udover at gøre eleverne egnede til at bestå folkeskolens afsluttende prøve, lægges der vægt på at gøre geografi vedkommende i forhold til verden og samfundet.

Geografi skal åbne elevernes viden om, hvordan verden omkring dem rent fysisk, kemisk, biologisk og geografisk fungerer. Eleverne skal bl.a. have indsigt i, hvor vi får vores råstoffer fra, jordens opbygning, infrastruktur, befolkningsudviklinger, vejret, klima, vandets kredsløb, mm.

Hvordan faget varetages på Trekronergade Freinetskole

I 7. klasse indgår geografi i elevernes arbejdstid. I 8. og 9. klasse indgår geografi i faget Science, der angriber forskellige emner tværfagligt sammen med fysik/kemi og biologi. Eleverne har Science i seks ugentlige lektioner. En del af tiden er tværfaglig, og på andre tider behandler vi emnet med det enkeltes fags briller på.

Dialogen i klasseundervisningen er en vigtig del, hvor eleverne er med til at stille spørgsmål omkring og formulere løsninger på geologiske/geografiske problemstillinger. Der lægges vægt på samarbejdet i løsningen af de forskellige opgaver.

Vi tager udgangspunkt i bogsystemet "Ind i geografien", der suppleres med udvalgte kopisider.

Vi bestræber os på flere ture ud af huset om året.

Del- og slutmål

Trekronergade Freinetskole lever op til folkeskolens Fælles Mål, og lægger desuden stor vægt på at geografi relateres til hverdagen og samfundet ved at gøre rede for, diskutere og tage stilling til f.eks. ressource- og energiforbrug.

Evaluering

Evalueringen foregår mundtligt eller skriftligt og oftes som afslutning på et emne. Eleverne skal reflektere over det de har lært samt give udtryk for deres oplevelse af forløbet. Det giver samtidig læreren en pejling om hvorvidt undervisningen er lykkedes, og/eller hvordan det næste forløb kan korrigeres.

Endnu ikke skrevet færdig.

Samfundsfag 7.-9. klasse

Generelt om faget

Faget fokuserer på at uddanne eleverne til demokratisk tænkende individer, der samtidig kan forholde sig kritisk til demokratiet som styringsform og til samfundet generelt.

Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, herunder demokratisk ansvar, pligter og muligheder.

Faget samfundsfag omfatter fire kompetenceområder: Politik, økonomi, sociale og kulturelle forhold samt samfundsfaglige metoder.

Hvordan faget varetages på Trekronergade Freinetskole

Som lilleskole finder vi det naturligt at inddrage eleverne i den demokratiske proces, der foregår i samfundet omkring dem. Vi afholder skolevalg og tilbyder ligeledes forskellige værksteder med henblik på at diskutere og formulere forskellige samfundsmæssige problematikker og udfordringer. Det er en vigtig del af skolens virke, at eleverne kender til demokrati, ytringsfrihed og fællesskaber af forskellig art. Ligeledes ser vi det også som en vigtig menneskelig og faglig værdi at kunne forholde sig reflekterende og åbent i forhold til omverdenen.  

Undervisning i samfundsfag foregår på de fleste skoler kun i udskolingen. På Trekronergade Freinetskole ligger de lektioner, der er dedikeret alene til samfundsfag, ligeledes på 7., 8. og 9. klassetrin.

Faget indgår dog desuden i undervisningen på andre klassetrin. Dels som et element i projektarbejde, men samfundsfag er i særdeleshed til stede i form af den demokratiske dannelse, som fra første til sidste klassetrin er styrende for undervisningens tilrettelæggelse. Dette udmønter sig bl.a. i at eleverne har stor medbestemmelse og i principperne om, at eleverne skal have plads til at udfolde sig som individer, samtidig med at de opdrages til at indgå i et fællesskab. Da skolen følger en demokratisk model, bliver eleverne således tidligt bekendte med demokrati i praksis.

I grundskolen indgår undervisningen i samfundsfag desuden som en naturlig del af tværfaglige undervisnings- og projektforløb, og som en bestanddel af andre fag, som f.eks. engelsk, dansk og matematik.

Eleverne har i overbygningen en ugentlig time i samfundsfag på skemaet. Ud over dette inddrages samfundsfag i forskellige værkstedstilbud, emneuger og projektopgaven/årsopgaver. Både i elevernes foredragstimer og på de daglige morgenmøder er samfundet til debat. Relevante og aktuelle problemstillinger og udfordringer tages op i plenum. Der udveksles meninger og diskuteres med øje for, at den enkelte elevs mening tilgodeses og respekteres. 

De fire kompetenceområder gennemgås over tre år og vi søger at eleverne formår at integrere disse indholdsområder i deres daglige virke, årlige foredrag og opgaveskrivning. Ligeledes arbejdes der på, at eleverne formår at gøre brug af fagets praksismetoder til indsamling af data, spørgeskemaet, interviews mm.

Del- og slutmål

Trekronergade Freinetskole lever op til folkeskolens Fælles Mål for faget.

Evaluering

Evalueringen foregår mundtligt og som afslutning på et emne. Eleverne skal reflektere over det de har lært samt give udtryk for deres oplevelse af forløbet. Læreren stiller fortrinsvis åbne spørgsmål, der ikke kan besvares med et ”ja” eller ”nej”, og der kommer ofte en mindre diskussion mellem eleverne, så de forskellige opfattelser af forløbet kommer på bordet. Samfundsfag skal danne et grundlag for reflektion og diskussion eleverne imellem af relevante problematikker. Elevernes egne oplevelser, meninger og erfaringer er vigtige indspark til debatten.

læs mere

Værkstedsfag 1.- 9. klasse

Hvorfor vi arbejder med værkstedsformen

På Trekronergade Freinetskole arbejder vi i værksteder flere gange om ugen. Centralt i Celestin Freinets ideer om skole er børnenes praktiske arbejde. På et værksted får børnene mulighed for at arbejde manuelt med et emne eller et fag, der har det enkeltes barn særlige interesse.

Værkstederne omfatter overvejende praktisk-musiske fag (f.eks. billedkunst, håndarbejde, musik, idræt), men vi tilstræber, at det naturvidenskabelige (f.eks geografi, eksperimenter) og det humanistiske (f.eks. religion, samfundsfag) også er repræsenteret.

Værkstedsformen har den fordel, at selvom det pågældende værksted har en bestemt overskrift, f.eks. "Musiksammenspil", vil flere fag typisk være i spil - i dette tilfælde matematik (takter og taktperioder), fremmedsprog (ofte engelsk), dansk (tekstanalyse) og naturligvis musik (genrebevidsthed, formanalyse, instrumentgenkendelse, instrumentbeherskelse mm.) Værkstedsformen sætter fokus på produktet. De enkelte faglige elementer bliver et middel til at opnå det slutmål, man sætter, når man vælger værkstedet. Eleven får på den måde sat de enkelte fag i et praktisk, anvendeligt perspektiv.

Desuden fremmer værkstedsformen elevernes mulighed for at tilegne sig konkrete færdigheder og teknikker, og her kan de indgå i sociale relationer på tværs af grupperne og opleve gensidig forståelse og engagement i et fællesskab grundet i interesser.

Ikke mindst kan eleverne i værkstederne opnå selvindsigt gennem individuelle, personlige udtryk og produkter med rod i den enkeltes fantasi og skabertrang.

Hvordan værkstedstimerne tilrettelægges

Værkstedernes indhold planlægges både med hensyntagen til gruppernes årsplaner og børnenes egne ønsker. Børnenes specifikke ønsker til indhold på værksteder bliver således så vidt muligt tilgodeset, når det samlede værkstedsudbud planlægges.

Vi tilstræber, at alle børn i løbet af de første år i grundskolen kommer værkstedspaletten rundt og får prøvet forskellige værksteder. Dette sker i samarbejde med gruppelæreren, så barnet træffer et kvalificeret valg på baggrund af såvel behov som lyst.

På hver værkstedsdag er der et eller flere idrætstilbud, så vores børn har rig mulighed for at røre sig. Alle skal have mindst ét bevægelsesværksted om ugen.

Hvert barn i grundskolen (1.-6. kl.) vælger 2-4 værksteder fire gange årligt. Dermed har den enkelte elev en bred og alsidig vifte at vælge fra, samtidig med at det giver mulighed for en høj grad af specialisering.

I Vandgruppen (7.-9. kl.) ligger værkstederne samlet i to ugentlige blokke.